Alting Ændrer sig Når Biler Bliver Voksne

Det er de færreste der vil tænke, at en bil bliver bedre med alderen. Det plejer at gå bedst de første par år, og så begynder en bil langsomt at blive mere og mere besværlig at have med at gøre, jo ældre den bliver. Der skal mere vedligeholdelse til, og tingene er bare ikke så friske og gnidningsfrie i begyndelsen. Så en helt ny bil er at foretrække. Men der er en anden måde at se på bilers udvikling på – en måde hvor det, at biler bliver ”voksne” faktisk er en god ting. Men det handler ikke om den individuelle bil: det handler om de forskellige modeller af biler.
Når producenterne lancerer biler indenfor deres forskellige kategorier, så har de det nemlig med at bevæge sig igennem tre faser, der minder meget om den måde vi mennesker modnes på. Første gang en producent bevæger sig ind på et bestemt marked, som eksempelvis familiebiler eller SUVer, så har de typisk nogle udfordringer. Det er nyt for dem, så de vil uundgåeligt have nogle skønhedsfejl og ikke være helt skarpe på tingene. Dette er baby-stadiet: bilerne kan være ganske nuttede og fungere okay, men man accepterer ligesom, at det ikke er en moden bil man har med at gøre. Der er som oftest noget nyt og spændende at finde i disse biler, fordi de prøver noget helt nyt, og selvfølgeligt er nødt til at skille sig ud på markedet hvis de overhovedet skal have en chance. Så en ”baby”-model kan let blive rigtigt populær: dem der køber dem er bare nødt til at tage det sure med det søde.
Den næste fase kan sammenlignes med ”teenage”-fasen. Her har producenterne lært rigtigt meget af deres første par forsøg, og føler sig nu virkeligt sikre på sig selv. De har dog ofte stadig meget at lære, men det bliver de ofte først opmærksomme på efter at have lanceret et par nye modeller og fået feedback fra markedet. I denne fase er producenterne ikke bare lidt for selvsikre: de har det også med at prøve alt muligt nyt af. De smider den seneste teknologi i hver af modellerne, og det er ikke altid det helt passer sammen eller giver mening for segmentet af bilen. Men igen er der nogen der tiltrækkes af disse lidt vilde biler: de er helt sikre unikke, og for nogle er det bare den helt rigtige blanding til deres temperament.
Men hvis man bare vil have en bil der virker, så skal man have en ”voksen”-bil, som eksempelvis en Renault clio. Her er der ikke så mange overraskelser: Renault har produceret den slags biler før, og de har lært rigtigt meget hen ad vejen. De føler ikke længere de er nødt til at imponere eller optimere for at sælge deres bil: i stedet kan de træffe alle de sikre valg, der skaber en pragmatisk og gennemført bil.